Korthår hvalpe 2011 - B-kuldet

Korthår hvalpe 2011 - B-kuldet

Født 24/2-2011

Nelli og Sako - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

Bea på endnu en brugsklasse

2013Posted by Birte Johansen Sat, October 05, 2013 11:57:47

Torsdag den 26/9 var Bea på brugsklasse igen, ikke fordi jeg skulle bruge en præmiering til noget, men fordi jeg havde tilmeldt 2, så kunne jeg jo lige så godt tage den som træning. Det var i Skive på store græsmarker. I første slip trak hun lidt an, men stak snuden i jorden, hare tænkte jeg, eller løbende fugl, jeg fløjtede hende væk, så hun kunne komme i søg igen, men i det samme jeg fløjtede gik hun i stand, og i samme øjeblik lettede en lille flok agerhøns. I kritikken kommer det til at lyde oplagt chance til agerhønseflok som ikke udnyttes. I næste slip trækker hun an til stand, er lidt usikker, så halen går lidt, men stivner så op, på rejseordre går hun frem, men der kommer ikke noget op, hun drejer 90 grader rundt og står fast igen, og efter 3-4 ryk fremad kommer lille agerhønseflok på vingerne. Der skydes men forbi, en stærk situation. Senere kastes der en fugl for hende, som hun apporterer korrekt og afleverer siddende. På grund af den første situation får hun 2.præmie.

Bea på brugsklasse

2013Posted by Birte Johansen Mon, September 23, 2013 17:45:03


1.præmie idag i Grenå på brugsklasse, og dermed klar til vinderklasse smileysmileysmileysmiley

Bea på markprøve

2013Posted by Birte Johansen Mon, September 02, 2013 22:30:35
Så er markprøvesæsonnen igang - jeg var afsted allerede idag og selvom det var en lang tur til Ribe (175 km) var det det hele værd når man kører hjem med en 1.præmie. Turen virker ikke nær så lang hjem, og armene hænger oppe under loftet


Bea på VSA

2013Posted by Birte Johansen Sat, July 06, 2013 23:05:21

Juhu Bea bestod idag Slæb- og apportering (VSA), så nu er det kapitel overstået, og vi kan koncentrere os om markprøverne her til efteråret.

Det var i Give, 31 fremmødte hunde deltog - 12 bestod ikke, hvilket er det samme som 38,7%. Kun 2 bestod med max point.

Zar og ræven

2013Posted by Birte Johansen Thu, May 09, 2013 08:25:59

Kun for at fortælle at vi træner og inden at armene ryger for langt op vil jeg afsløre at det kun er et skind, næste skridt bliver med en ( lugtende) rævehale bundet på og som alt andet med Zar tager alting bare frygtelig lang tid - modig det er han ikke:-p
Kh fra Solrød

Give 2013

2013Posted by Birte Johansen Sun, March 31, 2013 14:44:53

Et af årets højdepunkter i hundesporten synes jeg, er at deltage på Korthaarklubbens hovedprøve i Give. Det er altid dejligt at få snakket lidt med de andre korthaarsejere rundt om fra hele landet. I år var planen at alle 3 hunde skulle deltage, men lille Carla er ikke klar til markprøve endnu, så Give må vente for hendes vedkommende.

Desværre ligger jeg nu i slutningen af 3 uge under dynen med feber og virus i kroppen. Mycoplama kalder lægen det = kold lungebetændelse, og ingen grønne mirakel piller - det skal gå over af sig selv. Ingen appetit, hoster og sprutter, og efter 3 uger i sengen ingen kræfter, så jeg kan allerede nu melde ud, jeg kommer desværre ikke til Give i år.

Men hundene skal ikke snydes, så Tyge må gå med dem, Bea lørdag i åben klasse, og Nelli søndag i vinderklassen.

Så knæk og bræk til alle i Give, håber I må få et par gode dage.

Birte

Tillykke med fødselsdagen

2013Posted by Birte Johansen Mon, February 25, 2013 21:50:08

Kære B-kuld

I ønskes hjertelig tillykke med jeres 2 års dag (igår den 24.februar). Nu er i voksne hunde og på marken rykker I op i åben klasse.

Og til dem der skal på markprøve her i foråret - knæk og bræk til jer.