Korthår hvalpe 2009 - A-kuldet

Korthår hvalpe 2009 - A-kuldet

Født 30/9-2009

Nelli og Sako - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

Athos og Arro flytter

8 uger gamlePosted by Birte Johansen Tue, December 01, 2009 19:47:27

Ole kom fra 4 ugers ferie fredag, og skulle lige have jet-laget lidt på afstand, så han nøjedes med at komme og kigge fredag. Lørdag var han klar og Athos flyttede hjemmefra - 4 km væk, og sammen med 'storesøster' Freja. Det går rigtig fint med de to.

Arro skulle flytte langt hjemmefra, helt til Sverige, Birte og Peer har 7 timers kørsel herned. Arro klarede det helt fantastisk sagde Birte da hun ringede. Han havde sovet indtil Storebæltsbroen, så tisset en lille tår. Derefter sovet indtil et lille stop hos Peers far på Sjælland. Og så sovet igen indtil hundepensionen hvor deres flatcoatede var, og derefter sovet til de var hjemme. Helt fantastisk.

Flytte hjemmefra

8 uger gamlePosted by Birte Johansen Sat, November 28, 2009 00:07:33

Torsdag efter dyrlægen kom Morten og familie for at hjælpe Aito med at flytte hjemmefra. Morten havde været igang med at lave godbidder - tørrede lever stykker. Aito syntes de smagte godt, men familien sagde det var sidste gang der blev lavet godbidder, for lugten havde forpestet hele huset :-) Pigerne kunne næsten ikke vente, og alle ville sidde med Aito på vejen hjem, men det blev i Mortens favn.

I dag fredag var det så Alberts tur. Han flytter helt til Fredericia og Ove og Bente har glædet sig til at få hund i huset igen, så hundekassen var parat. Og Ove havde inddraget Bentes dankort, for der kunne simpelthen ikke være mere legetøj i Alberts nye hundekasse. :-)

Arne og søn var at hente Aske, han skal bo på en stor gård, og får sin egen opvarmede 'suite' i garagen. Familien ventede på at Aske skulle flytte ind, så de kørte snart igen, han skulle nemlig også vises frem for elektrikeren som var ved at flytte en kompressor :-)

A-Kelly flyttede også hjemmefra i aften - pigerne har glædet sig, det er bedre end en julegave, og Sissel havde tegnet en fin tegning af Kelly og Nelli, se nedenfor. Martin og frue synes også det blev dejligt med korthår i huset igen efter et års tid uden korthår.

sidste måltid hvor alle søskende var samlet

Alle fik et lille håndklæde og et lille tov (legetøj) med, som lugtede af resten af familien, det er jo en stor omvæltning at flytte hjemmefra og pludselig skal være helt alene. Så er det godt at have noget der lugter af de andre.

Hos dyrlægen

8 uger gamlePosted by Birte Johansen Fri, November 27, 2009 20:48:19

I går tordag var alle hvalpene en tur ved dyrlægen. De var nemlig 8 uger gamle, og blev derfor vacineret. Alle ind i en stor transportkasse, og mor Nelli ved siden af. Ingen var bange for dyrlægen, som checkede hver især og gav dem det lille prik (vacinationen). Arro som flytter til Sverige, skulle have en ekstra ormekur, og et EU pas samt en chip, hvis nummer var skrevet i ansøgningen til Jordbruks verket. Ingen blev køresyge, og da vi kom hjem stod det ned i stænger. Hvalpene fik lov at blive inde i tørvejr i kassen, og vi styrtede ind for at undgå at blive dyngvåde. Da skyllen var overstået, gik vi ud for at lufte hvalpene, og da lå hele banden og sov sødt.